FamilieFryd

Professionel socialrådgivning til børnefamilier med og uden kontakt til det sociale system.
Som privat socialrådgiver hjælper jeg forældre og børn med at genfinde ro og trivsel.

Tabt arbejdsfortjeneste

Trivsel og udvikling

Hjemmetræning

Oplever du at være fastlåst i en uholdbar situation?

Måske oplever du…

• At være nedkørt og ramt af “systemstress” og har brug for hjælp og støtte til at navigere i det sociale system?

• At dit barn har skolevægring, men skolen er tavs i dialogen om indsatser, løsninger og deres juridiske forpligtelser?

• At dit barn ikke kan være i dagtilbud på fuld tid, og du er i tvivl om, hvorvidt du er berettiget til tabt arbejdsfortjeneste?

• At du er bekymret for dit barns trivsel og udvikling, men har fået afslag på hjælp fra skolen, kommunen eller sundhedssystemet?

• At dit barn og din familie er overbelastede og har brug for hjælp, men I ved ikke, hvad I kan og bør søge kommunen om?

• At du er i tvivl om, hvorvidt dit barn har behov for et særligt skole- eller dagbehandlingstilbud?

Hvad får du og din familie ud af hjælp fra mig som privat socialrådgiver?

• Bedre trivsel i familien: Med den rette hjælp bliver hverdagen lettere og frigiver mere overskud til din forælderrolle, dig selv og den samlede familie.

• Hurtigere sagsbehandlingstid: Du får de bedste forudsætninger for en hurtig sagsbehandlingstid, da kommunen fra start får alle nødvendige oplysninger fra hjemmet.

• Større sandsynlighed for bevilling: Med en velunderbygget ansøgning øges sandsynligheden for at du får den støtte du har ret til.

• Mindre stress, afmagt og frustration: Jeg hjælper dig med at håndtere den tunge og tidskrævende ansøgnings- eller klageproces, så du kan fokusere på dit barn og din familie.

• Tryghed, klarhed og overblik: Du får en grundig gennemgang af dine muligheder, rettigheder og er sikret hjælp til at navigere i et komplekst system.

• Mere ro, overskud og nærvær: Du får mulighed for “at være mor/far” i stedet for at skulle veksle mellem flere faglige roller. Du kan have tillid til, at intet bliver overset og at jeg har dit barn og din families trivsel i centrum.

En uvurderlig støtte i en svær tid
Vi har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Louise Reinhard som privat socialrådgiver, og vi kan kun give vores allerbedste anbefalinger.

I en lang periode har vores datter kæmpet med store udfordringer, herunder angst og skolevægring, som har stillet store krav til os som familie for at komme igennem hverdagen. Selvom vi har kæmpet, har vi haft problemer med at få den nødvendige hjælp i det kommunale system, og her har Louise været en uundværlig støtte.

Gennem hele forløbet har hun ikke kun delt vigtig viden og givet os konkret sparring, men også været en fast støtte i at navigere i de komplekse love og paragraffer, som vi ofte har haft svært ved at gennemskue. Hun har været utrolig hjælpsom i at forklare, skabe klarhed og guide os til, hvor og til hvem vi skulle henvende os, hvilket har gjort en stor forskel for os og vores fremdrift i processen.

En af de største styrker ved Louise er hendes evne til hurtigt at danne sig et overblik i en sag og skære ind til benet med nyttig viden i forhold til, hvad næste skridt kan være. Eksempelvis har hun hjulpet os videre i systemet i forhold til at få foden indenfor i Psykiatrien, en handling der har haft stor betydning for vores datter og os som familie.

Louise er yderst fagligt dygtig og kompetent, men samtidig utrolig lyttende og forstående, hvilket har gjort, at vi har følt os trygge og godt hjulpet hele vejen igennem.

Hun er altid hurtig til at svare, hvilket har været en stor lettelse i en tid, hvor vi har haft brug for hurtigt at komme videre med forskellige beslutninger. Vi kan varmt anbefale hendes hjælp til alle, der står i en lignende situation og har brug for både faglig viden og menneskelig forståelse.

Vi står stadig i processen med at opnå den rette hjælp til vores datter, hvilket er utroligt hårdt, men med Louise ved vores side, er vi kommet et skridt nærmere og føler vi os bedre rustet til at kæmpe videre.
AnaHjælp til sag om tabt arbejdsfortjeneste
Jeg vil klart anbefale Louise fra FamilieFryd

Efter et afslag om tabt arbejdsfortjeneste, har jeg følt mig utrolig tabt i min kamp. Jeg kontaktede Louise, og kunne føle mig forstået fra starten.

Det har været nemt og bekvemt, at have en, der kunne guide mig hele vejen igennem og kunne skrive klagen for mig, når opgaven føltes for stor.

Det endte med en genvurdering og delvist medhold i klagen.
AnitaMor til barn med funktionsnedsættelse
Mine børn og jeg har oplevet svigt fra det offentlige system, da vi har et barn med diagnose og udfordringer.

Da det offentlige løb fra deres ansvar, og overlod os til os selv, fik vi hjælp af Louise.

Hun satte sig ind i vores sag, og kunne lynhurtigt pege på, at vi havde ret til hjælp. Hun så på os som mennesker. Louise kender loven og systemet og hjælper folk igennem det.

Hun gav os en følelse af, at vores situation var vigtig. At vi var vigtige.

Den følelse gav kommunen os aldrig. De var aldrig på “vores side”. Louise sørgede for vi aldrig stod alene. Og den følelse er det bedste ved at have hende med ombord.

Kæmpe anbefaling af Louise Socialrådgiver fra Familiefryd ✊️
AnneMor til søn med infantil autisme
I sommer fik vores søn diagnosen infantil autisme, belastningsreaktion og søvnforstyrrelse.

Det har været en lang kamp for at blive hørt og finde vej i et system, som er alt andet end let at gennemskue.

Der er mange ting, vi i dag ville have gjort anderledes – og én af de vigtigste er helt sikkert at få professionel hjælp fra starten. Det har gjort en kæmpe forskel: mindre negativt fokus, mere overskud i hverdagen og mere ro til at kunne være der for vores søn.

En stor tak til dig, Louise, for din hjælp og støtte❤️

Mine Værdier

Troværdighed
Jeg er ærlig om mine kompetencer og tilbyder kun min hjælp, hvis jeg kan stå indenfor det efter gældende lovgivning

Kvalitet
Jeg er grundig med mit arbejde og yder en juridisk og fagligt stærk indsats

Tryghed
Det er vigtigt for mig at du er tryg i vores samarbejde

Engagement
Jeg følger dig hele vejen og sikrer, at hjælpen er meningsgivende for dig og skaber en reel værdi.